Licenstager køber hermed en begrænset licens til e-læringsmodulet om diagnostik, bedøvelse og sutur af perineale rifter på hjemmesiden www.gynzone.dk.
1. AFTALENS FORMÅL
- Denne licensaftale finder anvendelse for så vidt angår alle forhold vedrørende brug af GynZones e-læringsmodul om ”Sutur Post Partum”, som beskrevet i produktbeskrivelsen på hjemmesiden (i det følgende kaldet ”Produktet”) via online adgang til servere, hvorpå GynZones software er installeret.
2. LICENSRETTEN
- GynZone har ophavsret og enhver anden rettighed til software og serviceydelse samt brugergrænseflade, billeder, lyd, video, animation, tekst og andre medier, der er indarbejdet eller anvendes i Produktet.
- Licenstager tildeles en begrænset, ikke-overdragelig brugsret til Produktet.
- Licenstager må alene bruge Produktet som undervisnings- og informationsmateriale, og må ikke reproducere, kopier, overdrage eller på anden måde udnytte Produktet til kommercielle formål, såfremt dette ikke er godkendt af GynZone.
- Brugsretten er personlig og kan ikke deles med andre.
- Licenstager er uberettiget til at sælge, udleje, udlåne, tillade brug eller på anden måde overdrage eller overgive licensretten til tredjemand.
3. GYNZONES SERVICEMÅL
- GynZone bestræber sig på at opretholde en oppetid på 100% for online adgang. Dette sikres ved at benytte stabile servere med 24 timers service og daglig backup.
- GynZone optimerer undervisningsmateriale kontinuerligt i takt med, at ny faglig viden frembringes. Nye versioner og opdateringer af undervisningsmaterialet er frit tilgængelige for Licenstageren i licensperioden, jf. pkt. 13.
- GynZone er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder, som er uden for GynZones kontrol.
4. LEVERING AF YDELSER OG VEDERLAG
- Alle prisangivelser er opgivet i danske kroner inklusiv moms / VAT.
- Levering af licensretten anes for sket og accepteret af Licenstageren, når GynZone har fremsendt log ind oplysninger til Licenstageren. Dermed bortfalder Licenstagerens fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven, jf. pkt. 12.1
- Vederlag for andre serviceydelser eller produkter end adgang til GynZones e-læring, herunder påvisning og afhjælpning af fejl, som Licenstageren er ansvarlig for, faktureres på basis af GynZones listepriser.
5. REKLAMATION OG MANGLER
- Konstaterer Licenstager mangler, skal Licenstager straks fremsende skriftlig reklamation indeholdende specifikation af den pågældende fejl og beskrivelse af fejlens konsekvens for Licenstagers benyttelse.
- Såfremt en fil er beskadiget eller ikke virker, skal Licenstager reklamere inden rimelig tid.
- GynZones ansvar for fejl og mangler er altid og i enhver situation begrænset til - efter GynZones valg - at foretage omlevering, afhjælpning eller ved at meddele Licenstageren et forholdsmæssigt afslag i prisen. Licenstageren kan således ikke kræve erstatning af nogen art, herunder erstatning for følgeskade eller andre indirekte tab.
6. IMMATRIELLE RETTIGHEDER
- GynZone har ophavsret og enhver anden immateriel rettighed til Produktet.
- Licenstageren er uberettiget til at bryde eller ændre eventuelle sikkerhedskoder og kildekoder, ligesom Licenstageren er uberettiget til at ændre eller fjerne angivelser i softwaren vedrørende rettighedsforhold, varemærker eller lignende, samt uberettiget til helt eller delvist at kopiere Produktet.
- Informationer og data leveret af GynZone i forbindelse med serviceydelsen tilhører GynZone. Licenstageren er uberettiget til at reproducere eller kopiere sådan information, medmindre det er nødvendigt for Licenstagers brug af serviceydelsen.
7. ANSVAR OG ANSVARSBEGRÆNSNING
- Online adgang til kursusmodulet leveres af GynZone med de funktioner og indhold, som fremgår af produktbeskrivelsen og det fremsendte tilbud.
- GynZone har foretaget test af serviceydelsen inden levering. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at serviceydelsen – ligesom andre softwarebaserede produkter – indeholder mindre fejl. Alle fejl rettes hurtigst muligt, og en opdateret version vil herefter blive fremsendt eller gjort online tilgængelig.
- GynZone kan i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for anvendelsen af Produktet, og GynZone indestår i intet tilfælde for: - at Produktet opfylder Licenstagers krav, forventninger og behov, og- at Produktet er fejlfrit, tilgængeligt, rigtigt, nøjagtigt, opdateret, sikkert, leveres rettidigt eller kan anvendes til det angivne formål.
- GynZone er således ikke erstatningsansvarlig for direkte tab, følgeskader, herunder driftstab, mistet avance og indirekte tab, som Licenstager eller tredjemand lider på grund af fejl ved Produktet eller som følge af brugen af Produktet.
- Indholdet af Produktet kan ikke erstatte traditionel lægelig behandling.
- Produktet tjener alene informationsøjemed og beskriver ikke udtømmende de udvalgte emner.
8. PRODUKTANSVAR
- GynZone er produktansvarlig i henhold til de bestemmelser i produktansvarsloven, der ikke kan fraviges ved aftale. GynZone fraskriver sig ansvar for produktskader på ethvert andet grundlag.
- Licenstageren er forpligtet til skriftligt at meddele GynZone, såfremt Licenstager bliver bekendt med, at der er indtrådt en skade forsaget af det leverede, at tredjemand påstår at der er indtrådt en sådan skade, eller der er fare for at der vil indtræde en sådan skade.
9. MARKEDSFØRING
- GynZone er berettiget til i eget markedsføringsmateriale at referere til Licenstager og Produktet, herunder eventuelt med en kort beskrivelse af projektforløbet.
- Personoplysninger opbevares i maximalt 5 år efter sidste transaktion med Licenstager. Ingen registrerede personoplysninger videregives til tredjemand i nogen form på noget tidspunkt, medmindre det sker efter krav i lovgivning eller i øvrigt kræves af offentlige myndigheder.
10. FORCE MAJEURE
- En part er uden ansvar overfor den anden part, såfremt der foreligger force majeure. Som force majeure anses blandt andet krig og mobilisering, naturkatastrofer, strejker, lockouts, ildebrand, nedbrud på elektricitets- eller telekommunikationsnetværk, forsinkede eller mangelfulde leverancer fra underleverandører, beskadigelse af produktionsapparat, edb-virus, uarbejdsdygtighed hos nøglepersoner, import- og eksportreguleringsforhold samt andre forhold uden for den berørte parts kontrol.
11. MISLIGHOLDELSE
- Hvis en af parterne gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse af sine forpligtelser i henhold til nærværende licensaftaleaftale, kan den anden part hæve aftalen.
- GynZone er altid berettiget til uden varsel at ophæve aftalen, såfremt Licenstageren anvender serviceydelsen til eller som led i spredning eller medvirken til spredning af virus, spyware eller anden skadelig programkode eller øvrige handlinger i strid med dansk eller udenlandsk lovgivning.
- Ved GynZones ophævelse og/eller afbrydelse af adgangen til Produktet har Licenstageren ikke krav på afslag i vederlag, der er periodebestemt eller tilbagebetaling af forudbetalt vederlag.
12. FORTRYDELSESRET, VARIGHED OG OPSIGELSE
- Licenstageren accepterer ved bestilling af dette e-læringsprogram, at fortrydelsesretten bortfalder i henhold til forbrugeraftalelovens § 17, jf. forbrugeraftalelovens § 20, stk. 3, nr. 2. Licenstageren anses ved accept af handelsbetingelserne for at have givet sit udtrykkelige samtykke til frasigelse af fortrydelsesretten. Licenstageren kan således ikke efter et køb fortryde sin bestilling.
- Aftalen er tidsbegrænset til det i ordrebekræftelsen angivet tidsinterval eller det i ordrebekræftelsen angivet antal tildelte brugstimer. Aftalen ophører automatisk ved udløb af dette tidsinterval eller ved brugen af det angivende antal tildelte brugstimer.
- Ved ophør af nærværende licensaftale er Licenstageren forpligtet til at ophøre med at anvende Produktet og efter GynZone instruktion enten at returnere eller destruere materiale som tilhører GynZone.
- Ændringer i disse handelsbetingelser bliver offentliggjort på GynZones hjemmeside.
13. LOVVALG OG VÆRNETING
- Enhver tvist mellem GynZone og Licenstager skal afgøres efter dansk ret. Dette gælder dog ikke dansk rets internationale privatretlige regler.
- Tvisten skal afgøres ved Byretten i Århus som værneting. Parterne er enige om at anmode om, at byretten om muligt tiltrædes af sagkyndige dommere.
14. ORDREBEKRÆFTELSE
- Ved bestilling af licens elektronisk via hjemmesiden har Licenstager accepteret at købe licens som angivet i bestillingen. GynZone vil herefter fremsende ordrebekræftelse til Licenstager pr. mail med de nødvendige oplysninger til log in på hjemmesiden.
Århus d. 20. april 2011
GynZone ApS
Incuba Science Park Skejby
Brendstrupgårdsvej 102
8200 Aarhus N.
Danmark









