Hanne Brix Westergaard, overlæge, ph.d. Hillerød Hospital:
"Hillerød Hospitals Obstetriske afdeling besluttede i foråret 2009 at gennemføre et projekt blandt jordemødre med særligt fokus på diagnostik og suturering af bristninger i forbindelse med fødsel.
Alle afdelingsjordemødre på Hillerød Hospital har derfor deltaget i GynZones online kursus samt suppleret dette med en workshop med fokus på anatomi, diagnostik og suturering af perineale bristninger ved brug af fantomer.
Det online kursusmodul er elegant i sin opbygning, brugervenligt i sin elektroniske form og indeholder et væld af informationer af høj faglig såvel som uddannelsesmæssig værdi. Det er logisk opbygget med gennemgang af anatomi, diagnostik af de forskellige bristningstyper og suturering ved Grad 1-4 bristninger.
Det er nemt at manøvrere i systemet, så man efterhånden kan logge sig på det delelement man vil undersøge nærmere. I online modulet kan den enkelte jordemoder løbende opdatere sin viden. Modulerne giver samtidig mulighed for at skabe en tværfaglig, daglig og åben dialog omkring diagnostik og suturering af perineale bristninger.
Desuden findes der et glimrende afsnit om valg af analgesi, optimale forhold for patient og personale, samt sutureringsmetode. Der er i online materialet et pædagogisk og meget elegant skift mellem animation, video med fantom og video af patienter med disse bristninger.
Endelig har Gynzone også en veltilrettelagt information til kvinder med perineale bristninger og et udførligt program med bækkenbundsøvelser udarbejdet af en dedikeret fysioterapeut. Denne del er til stor glæde for de patienter, som jeg personligt ser i min afdeling og som ofte spørger til yderligere information om netop ”deres” type bristning.
Tusinde tak for sidst og en meget fin og utrolig brugbar undervisning for vores afdelingsjordemødre og læger.
Der er KUN positiv feed-back. TAK!!!"
Hillerød Hospital gennemfører i 2009 - 2010 klinisk projekt på fødeafdelingen






